Hverdags-rehabilitering gav ikke forventet besparelse
Nogenlunde sådan beskrives hverdagsrehabilitering i en pjece, som Hvidovre Kommune giver borgere, der enten modtager eller ansøger om hjemmehjælp.
Marianne Flos, der for to år siden fik behov for hjælp til rengøring i sin lejlighed oplevede dog ikke det kommunale tilbud som videre attraktivt. Tværtimod. Med både astma og kol fandt Marianne Flos det mere end svært at finde kræfter til den ugentlige rengøring. Så da en visitator fra kommunen tilbød, at hun kunne få lov til at lære at støvsuge i sit eget hjem, rystede Marianne Flos på hovedet og måtte pænt bede visitatoren gå igen.
- Jeg kunne bare ikke sludre med hende mere. Når jeg starter, så tager det 14 dage før jeg har støvsuget det hele, og så gør det åbenbart ikke noget, at jeg drukner i skidtet. Jeg bliver 77 i år og har støvsuget i rigtig mange år. Jeg kan da godt finde ud af, hvordan det skal gøres, så det var meget nedværdigende, siger Marianne Flos.
<p class="mrub">Sidegevinsten der udeblev</p>
Som en sidegevinst for Hvidovre Kommune skulle hverdagsrehabiliteringen desuden være med til at udligne de øgede udgifter, som kommunen har oplevet på området. Besparelsen er imidlertid udeblevet, og det er en medvirkende årsag til, at der nu skal spares for samlet set 5,7 mio. kr. på hjemmehjælpen. Hvidovre Kommunes Børne- og Velfærdsforvaltningen har foretaget en analyse af årsagen til at de øgede udgifter på området.
- Analysen peger på, at den væsentligste forklaring på merforbruget i 2014 er, at den forventede besparelse i forbindelse med indførelsen af hverdagsrehabilitering, ikke kan realiseres, skrives det i den sagsfremstilling, som i går blev præsenteret for politikerne i Social- og Sundhedsudvalget.
Hverdagsrehabilitering har altså ikke været tilstrækkeligt, for at udligne et merforbrug på området. Og Marianne Flos, der takkede nej til tilbudet om at lære at støvsuge, er således ikke en af de borgere, der hverken har haft gavn af hverdagsrehabilitering eller er en årsag til, at udgifterne på området er steget. Marianne Flos får her to år efter besøget af visitatoren stadig ikke nogen former for hjælp i sit hjem.