Musikalsk thriller på Domkirkepladsen
Roskilde Gymnasium bliver skuepladsen for en blanding af en politisk thriller og en regnbue-fest, når eleverne opfører musicalen ‘Breaking Free', hvor man undervejs i handlingen møder en statsminister med en dunkel fortid og et brændende ønske om at bevare magten, venstrefløjsaktivister, Gay Pride, en biseksuel rockstjerne, et hemmeligt netværk af reaktionære kræfter, vold, overvågning – og en hacker. Musikken er for det meste hentet fra den britiske rockgruppe Queens repertoirer. Arbejdet med at stable forestillingen på benene har varet siden oktober og det er cirka 200 elever, fem lærer og en instruktør, som har knoklet på. Stykket kan ses onsdag 4. og torsdag 5. februar klokken 19 og fredag 6. februar klokken 17. Billetter ved indgangen.