Fortsæt til indhold

Spirituspåvirket mand kørte op i kvinde

Arkiv
Jeppe Rafn

En kvinde på 38 år blev torsdag aften påkørt bagfra i sin bil af en anden bil med en 37-årig mandlig fører.
Det skete klokken 20.17 på Horsensvej ved Niels Finsensvej i Vejle.
Efter uheldet kørte de ind på Statoil, hvor kvinden ringede til politiet, fordi hun syntes, manden lugtede af spiritus.
Der var ikke noget galt med kvindens lugtesans, for manden var rigtignok påvirket af spiritus, oplyser Vejle Lokalpoliti. Både kvinden og manden er fra Vejle.