Knuste ruder og indbrud i tre biler
Jeppe Rafn
Der har i løbet af de seneste dage været tre indbrud i biler i lokalområdet.
Bilerne har fået knust en rude og stjålet tasker, computer, nøgler og personlige papirer.
I en af bilerne blev der stjålet et indbygget navigationssystem, oplyser lokalpolitiet.
Det er sket ved Vingstedcentret samt P-hus Albert i Vejle.
Politiet opfordrer folk til ikke at lade værdier ligge synligt fremme i sin bil.