Jeg blev præst, fordi jeg tror på Gud

Kirken har altid betydet meget i 36-årige Gitte Bærentsen Lorentzens liv. Fra hun var helt lille og sad som tilhører i kirken med hendes mors faster, til i dag hvor hun nu i nogle måneder har været sognepræst i Thyregod-Vester Sogne lidt nord for Give.
“Jeg har altid været troende, og har været rigtigt glad for, at have et fast holdepunkt gennem livet. Jeg har selvfølgelig også haft mine tvivlsperioder, specielt i teenageårene, men det blev aldrig til, at jeg blev træt af kirken og mistede troen,” fortæller Gitte.

Professionel sanger

Det lå dog ikke i kortene, at det var præstegerningens vej, hun skulle gå. Hun havde i mange år sunget og var så god til det, at hun ville på konservatoriet og være professionel sanger.
“Jeg tog optagelsesprøven nogle gange og kom endelig ind, men det lykkedes mig ikke at få en studieplads, som det kræves for at gå på konservatoriet. Forinden havde jeg taget beslutningen om, at det var sidste gang, jeg søgte optagelse, og hvis det ikke lykkedes, måtte jeg ty til noget andet.”
Gitte havde en studenter- og handelseksamen, og overvejede at blive lægesekretær, men efter at have talt det igennem med sin mand, endte hun med at søge optagelse på Teologistudiet i Aarhus og kom ind via kvote to.

Teologistudiet

“Teologi studiet målretter dig ikke mod at blive præst, men du flytter dig som menneske igennem studiet, og jeg oplevede også, at mit Gudsbillede ændrede sig. Fra at have været den dømmende Gud i 1980'erne, hvorfra der blev talt dunder fra prædikestolen, til nu at være den kærlige Gud, der tilgiver dig, hvis du lukker ham ind,” fortæller Gitte.
Da Gitte sagde ja til at blive præst i sognet, krævede det en flytning til Thyregod. Familien flyttede med, og de er faldet godt til i Præstegården. Hun har to børn, Agnes på tre år og Valdemar på syv måneder, og er gift med Mikael, der arbejder som kok i Aarhus.
“Min familie betyder alt for mig, og Mikael har stået bag mig i alle de beslutninger, der har været om mit nye arbejde. Det her er ikke et job, du kan lægge på bordet og tage hjem fra, det hele er en del af dig, og det skal man acceptere, og det gør han også.”
Når man ikke har været præst før, er der meget at lære, men Gitte har allerede sat sit præg på gudstjenesterne og sognelivet. i samarbejde med menighedsrådet. Hun bruger også meget tid på at tænke over hendes plads i sognet.
“Jeg blev præst, fordi jeg tror på Gud, og fordi det er helt vildt vigtigt, at folk ved, hvor de skal gå hen med livets store spørgsmål. Ikke at jeg har svar på alt. Jeg er et menneske og er fuld af fejl, som de fleste andre, men kontakten med andre mennesker er vigtig for mig. Man skal ikke trænge religion ned over folks hoveder, det op til dem selv, men Gud er klar, når du er klar, det er vigtigt for mig at lade andre vide”.