Fortsæt til indhold

Vind billetter til vinterfesten

Vennekredsen og Lokalavisen Haderslev udlodder 2x2 billetter til Slagermusikkens Vinterfest den 14. februar

Arkiv
Peter Rasmussen

Når en perlerække af landets bedste dansk-top stjerner kommer til Vojens den 14. februar, kan du være én af de heldige læsere, som kan komme helt gratis med til festen.
Susanne Lana, Kisser & Søren og Fede Finn og Funny Boys står på scenen ved årets udgave af Vennekredsens slagerfest. En fest, der begynder klokken 14.00, og som naturligvis rummer en kaffepause med herlige kager.
Festen finder – som altid – sted i Lagoniskolens aula. Billetter til festen kan købes hos Vennekredsen, hos Holmberg & Stine i Vojens, hos Arbejdernes Landsbank i Haderslev samt hos Lokalavisen Haderslev.
Hvis du vil deltage i konkurrencen om to gange to billetter til festen, skal du sende os en mail eller et brev med svaret på gåden: Deltager Fede Finn og Funny Boys ved årets vinterfest? Husk at skrive dit navn, dit telefonnummer samt din eventuelle mailadresse på, og husk at vi skal have dit svar senest på søndag den 1. februar. Mail-adressen du sender til er red-hv@lokalavisen.dk og skal du sende per post hedder adressen Gravene 8, 6100 Haderslev.