Kenneth Bach bliver i den blå trøje
Kenneth Bach Hansen har forlænget sin aftale med SønderjyskE frem til 2017
Kenneth Bach Hansen har netop sat sin underskrift på en kontraktforlængelse med SønderjyskE, der binder ham til ligaklubben frem til 2017.
Kenneth Bach Hansen e har taget hele turen fra barndomsklubben i Hørup til HF Sønderborg, og er nu fast mand på holdkortet i ligaklubben SønderjyskE.
Han var ikke i tvivl om, at kontrakten med SønderjyskE skulle forlænges:
"Jeg føler, at jeg fortsat kan udvikle mig som menneske og spiller i SønderjyskE. Klubbens – og mine egne ambitioner matcher perfekt, og derfor var det også indlysende at forlænge kontrakten. Det er et fedt projekt, man har gang i hernede i Sønderborg og jeg håber, at jeg kan være med til at flytte klubben endnu et skridt i den rigtige retning. Jeg ser frem til hver eneste kamp i den lyseblå trøje og ikke mindst til at spille foran et fantastisk og entusiastisk publikum i Broager Sparekasse Skansen," siger Kenneth Bach Hansen.
Kulturbærer
Cheftræner Morten Henriksen glæder sig over, at de lokale spillere fortsat kan gøre sig gældende på højeste niveau i klubben:
"Kenneth Bach Hansen er nu i gang med sin femte sæson i SønderjyskE, og er dermed en af kulturbærerne på holdet. Han har virkelig kæmpet for sin chance, og er blevet kendt for sin gejst og superhurtige løb på fløjen. Ved siden af hans opgaver hos SønderjyskE er Kenneth Bach Hansen også træner for de unge talenter i idrætsklasserne på Humlehøj Skolen, og han står også for akademitræningen på Sønderborg Talentakademi.
Det er fuldt fortjent, at Kenneth Bach Hansen, i kraft af sin flid og hårde arbejde, får forlænget sin kontrakt hos SønderjyskE," understreger Morten Henrikse