Børn laver film med Hr. Grå
Arkiv
Vinterferien står snart for døren. Og her kan børnene lære at lave små film om Hr. Grå på Kolding Bibliotek. Hr. Grå er den populære og elskede bibliotekshund, som bor i børnebiblioteket i Kolding. Hunden bruges som model til en ca. 20 sekunders film, som børnene bagefter kan sende som mail til alle, de kender. Bibliotekshunden er skabt af designer Tina Klemmensen, som også vil stå for animationsworkshoppen. Workshoppen henvender sig til børn fra 7 år og deres voksne.
Det sker onsdag den 11. februar klokken 11.00-15.00. Undervejs vil der være en pause, så tag gerne en madpakke med.
Arrangementet er gratis, det er kun børnene, der skal have billetter. Voksne kan følge med.