Nederlag over hele linjen
SPORT: Det blev en resultatmæssig skidt weekend for de af Køges hold som var i aktion.
Rishøj Boldklubs 2. Divisionshold spillede lørdag middag træningskamp på udebane mod 2. Divisionskollegaen Hvidovre IF, der vandt en sikker sejr på 3-0.
Køge Basketball Klubs 1. Divisionshold for herrer havde fordel af hjemmebane i Køgehallen mod Wolfspack/BMS fra den nedre del af rækken. Men efter syv sejre i træk måtte Køge forlade banen som tabere med cifrene 80-77. Køge er dog fortsat på andenpladsen i rækken.
Team Køge Volleys hold i VolleyLigaen for damer spillede i næstsidste runde i grundspillet på udebane mod Holte IF, der vandt en tæt kamp med 3-0. Sætcifrene var 27-25, 30-28 og 25-14.
Team Køge Volley er trods nederlaget klar til DM-kvartfinalerne.