Fortsæt til indhold

Sejr men er det godt nok til en pokaltitel?

SønderjyskE måtte fredag aften ud i overtime for at besejre piraterne fra Aalborg

Arkiv
Af Peter Rasmussen

Det primære krav til SønderjyskEs spillere, fredag aften, var en sejr over Aalborg Pirates. Dette krav indfriede spillerne, også selv om de måtte en tur i overtime for at komme dertil. Og derfor var der også fortjent hyldest fra de 3149 tilskuere, der fik hvad de kom efter - og så alligevel ikke.
For de havde nok drømt om at se et knusende skarpt mesterhold - effektivt og velsmurt i begge ender af banen og helt tændte til søndagens rævejagt i SE Arena, der gerne måtte give sidste års pokalfinale omvendt fortegn.
Og det var ikke hvad de så. Der skal steppes op på flere fronter når Danmarks mest vindende hold tjekker ind i morgen. Det kan SønderjyskE også - det så man i glimt. Men i morgen kræver det tre gange 20 minutter.