Nådesløs dyst om pokaltitlen
Hen ved 5.000 tilskuere vil være på plads i SE Arena i aften klokken 20.00 når årets pokalfinale skal spille
Hvis der er to hold i dansk ishockey, som har rutine i at stå i en finale - og ganske ofte en finale imod netop det andet hold - så er det SønderjyskE og Herning.
Mange gange - især i de seneste 10 år - har det netop været Blue Fox Herning og SønderjyskE, der skulle afgøre imellem sig hvem som skal pudse pokalen den næste år.
Sådan er det også i dag. De to hold er klar til at skøjte på isen til kampstart klokken 20.00 til en kamp, som virker meget åben. Der er ikke nogen tvivl om, at holdet fra heden har været mest konstante hen over grundspillet, som herningenserne da også fører. Men når SønderjyskE får spillet til at køre, er de måske Danmarks bedste hold. Og i dag har de lyseblå fordel af en fyldt SE Arena i ryggen. Da holdene mødtes på dette is, for kort tid siden, vendte SønderjyskE en 0-3 til en sejr på 4-3.
Endelig er der det faktum, at sidste års pokalfinale også blev spillet i SE Arena. Finaleholdene var præcis de samme - Herning og SønderjyskE - og Blue Fox vandt med hele 5-0. Det var en sort dag i SønderjyskEs historie, og der findes ikke nogen bedre måde at vaske pletten på end ved at vinde i aften.
Skulle du havde glemt at løse billet til finalen i aften, kan den opleves på TV2 Sport.