Fortsæt til indhold

Aabenraa kan hjælpe kvinder i nød

Arkiv
Arkiv

De fleste kvinder i Danmark tager deres lige ret for givet. Ret til uddannelse, ret til at stemme, ret til at tjene egne penge. I mange fattige lande er kvinders rettigheder også skrevet ind i grundloven. Alligevel er kvinders rettigheder ofte ikke eksisterende. Derfor indgår rettigheder og ligestilling mellem kønnene altid i Folkekirkens Nødhjælps arbejde.
”Vi synes, at det giver utrolig god mening at samle ind til kvinder i verdens fattigste lande. For når man støtter en kvinde, støtter man en hel familie. Og når man uddanner en kvinde, uddanner man en hel familie”, siger indsamlingsleder Sverre Jørgen James-Olsen i Aabenraa sogn.
”I de fattigste lande er det oftest kvinderne, der sikrer, at børnene får mad, medicin og tager en uddannelse. Kvindernes omsorg og indsats er afgørende for deres familiens levevilkår. Vi vil gerne give disse kvinder en håndsrækning søndag d. 8. marts”, siger indsamlingslederen.

Og indsatsen nytter! Sidste år lykkedes det 63 indsamlere i Aabenraa Sogn at indsamle 56.895 kr. Forhåbentlig bliver resultatet højere i år siger indsamlingsleder Jørgen James-Olsen. Vi kan stadig bruge flere indsamlere og man kan tilmelde sig på mail: james-olsen@webspeed.dk eller på telefon 2366 9467