Fortsæt til indhold

De vandt og skal nu indspille sang

Arkiv
Arkiv

Men lærerene Anders Toftager og Kristian Hjuler fra Frydenhøjskolen besluttede at det ville de være med til at lave om på. Rådet for sikker trafik har en kampagne kaldet “Nederen forældre” - med i kampagnen var en konkurrence, der drejede sig om at skoleklasser kunne lave deres egen rap, om at køre med cykelhjelm. Eleverne fra 4. årgang på Frydenhøjskolen, gik til opgaven med stort engagement og gå på mod. Eleverne skrev i små grupper deres egne bud, der derefter blev snakket igennem.

Så blev det hele sammenskrevet og senere indspillet i skolens musiklokale.

Hovedpræmien var cykelhjelme til hele klassen og ikke mindst en professionel studieoptagelse med den danske rapper/producer Pharfar.

Der blev ventet i spænding. Telefonen ringede tirsdag den 3. februar - eleverne havde vundet og skulle overraskes fredag den 6. februar. Det lykkedes lærerne at holde tæt og alt gik efter planen. Da det endelig gik op for eleverne de havde vundet, brød de ud i en blanding af råb, skrig og enkelte glædestårer. Nu venter der de dygtige elever en fantastisk dag med studieindspilning og et møde med den kendte producer Pharfar.