Fortsæt til indhold

Entreprenør for fjernvarmen erklæret konkurs

<p class="urub">Det forventes, at de resterende arbejder bliver færdige til tiden</p>

Arkiv
Arkiv

MSE har igennem 2014 og 2015 arbejdet med fjernvarmeprojekter i Strandmark Vest og Svendebjerg. Efter det oplyste er årsagen tab på nogle store entrepriser. Omkring 100 medarbejderes fremtid er dermed usikker. Konkursboet skal styres af en kurator og det forventes, at advokatfirmaet Bech-Bruun udpeges som kurator. Konkursen betyder, at de resterende arbejder på fjervarmen skal aftales med kurator.

<p class="mrub">Følger sagen tæt</p>

- Vi forventer, at kurator meddeler, at konkursboet overtager entreprisekontrakten samt at arbejderne færdiggøres i overensstemmelse med de indgåede aftaler, siger direktør Erik Christiansen fra EBO Consult, der repræsenterer Hvidovre Fjernvarmeselskab (HFS) i sagen...

Arbejderne for HFS er næsten færdige, så der forestår gennemførelsen af ganske få fjernvarmetilslutninger samt retableringsarbejder.

- Vi arbejder på, at vore nye kunder ikke kommer til at mærke konkursen og kan forsikre om, at vi følger hele sagen tæt, siger formanden for HFS René Langhorn.

Op til og efter konkursmeddelelsen har MSE’s folk arbejdet videre med færdiggørelsen af arbejderne. Der vil på fjernvarmeselskabernes informationsside udbygning.dk løbende være information om det videre forløb med MSE’s arbejder.

oas