SønderjyskE valgte de røde bøffer
Det bliver Rødovre Mighty Bulls, som SønderjyskE skal have fornøjelsen af i kvartfinaleserien
Tirsdag aften bød på sidste runde i Metal ligaens grundspil. Det meste var sat på plads inden, men i Frederikshavn skulle nordjyderne og Odense lige afgøre imellem sig, hvem som skulle være tredjevælger når kvartfinalerne skulle fordeles.
SønderjyskE var andenvælger efter Herning, og der var gisnet en del om man ville vælge Esbjerg. Godt nok en lidt stærkere modstander, men også garanti for fuldt udebaneafsnit hver gang i SE Arena - og garanti for massevis af lyseblå supportere når der blev spillet på vestkysten.
Det gjorde Søren Stockfisch og CO ikke. Ovenpå et slutspil, der har udstillet mestrenes svagheder ind imellem, gås der ny kynisk efter den modstander, hvor vinderchancerne er størst. SønderjyskE valgte Rødovre Mighty Bulls. Første kamp i kvartfinaleserien spilles på fredag i Vojens.
Der blev selvfølgelig også spillet ligakamp denne tirsdag aften i Vojens. Et SønderjyskE hold i playoff-form ekspederede Herlev ud af SE Arena med et nederlag på 0-5.