Fortsæt til indhold

Norsk bil antændt to gange

Arkiv
Arkiv

BORUP: Politiet fik torsdag aften en anmeldelse om brand i en bil på en P-plads på Vestre Ringvej i Borup - i to omgange.
Første anmeldelse kom kl. 23.01. Brandvæsnet fik hurtigt ilden slukket, så kun dele af kabinen på en norsk registreret personbil havde fået skader ved branden. Politiet kunne ikke umiddelbart klarlægge, hvorfor den norske bil holdt på stedet, og hvordan branden var opstået.
Næste anmeldelse om en brændende bil på samme P-plads kom kl. 00.44
Det viste sig at være den samme bil, som nu var overtændt. Brandvæsnet fik ilden slukket, men bilen var udbrændt.
Politiet skal nu lave en fornyet undersøgelse brandens opståen, da det viste sig, at den norske bil var meldt stjålet hos politiet i Sverige.
Lokalpolitiet i Køge hører meget gerne fra personer, der har bemærket noget mistænkeligt i området ved P-pladsen både ved første og anden anmeldelse om brand i bilen. Kontakt politiet på tlf. 114.
pm