Fortsæt til indhold

HB Køge spiller sin tredje kamp i Florida

Arkiv
Arkiv

FODBOLD: Onsdag aften kl. 20.30 - dansk tid - spiller HB Køge sin tredje og sidste puljekamp i træningsturneringen IMG Suncoast Pro Classic i Bradenton i Florida.
HB Køge står over for Oklahoma City Energy FC, der har flere danske islæt. Bl.a. holdets cheftræner, den tidligere AaB-keeper Jimmy Nielsen der skal i gang med sin anden sæson som træner for USL Pro-holdet der spiller i den næstbedste Nordamerikanske liga.
Med på OKC Energy FC holdet er bl.a. også Sebastian Dalgaard, tidligere Brønshøj og Danni König der har en fortid i Brønshøj og FC Vestsjælland.
Kampen er den næstsidste på HB Køges to uger lange træningslejr i Florida. Hvem modstanderen i den sidste kamp bliver vides ikke endnu. Det afhænger af resultaterne af de resterende kampe i turneringen.
Læs mere om kampen og om HB Køges træningsophold i Florida på www.hbkoge.dk.
pm