Fortsæt til indhold

“De har da vist glemt noget”

Ole Aaris - Formand for Kasernevennerne i Haderslev, undres

Arkiv
Arkiv

Beredskabsstyrelsen Sydjylland har lige deltaget i en landsdækkede fuldskala øvelse hvor samarbejdet mellem Beredskabsstyrelsen, Politi og Fødevarestyrelsen skulle afprøves, så det fungerer optimalt under virkelige forhold. Scenariet var et udbrud af mund- og klovsyge, der vil få katastrofale følger for dansk landbrug og eksport hvis det ikke stoppes øjeblikkeligt. Beredskabsstyrelsen kan med deres udstyr, befalingsmænd og værnepligtigt mandskab stoppe sygdommens udbredelse, ved en total rensning af både personel, materiel og køretøjer på stedet.
Beredskabsstyrelsen assisterer også ved udbrud af andre smitsomme husdyrsygdomme som svinepest, fugleinfluenza, bluetongue eller lign.
Der er særlige krav til uddannelse og beskyttelsesudstyr, ved biologisk smittefarer - vi taler om smitsomme sygdomme – nogle husdyrssygdomme kan smitte mennesker med døden til følge. Sker indsatsen ikke hurtigt, professionelt og i henhold til internationale standarder, kan det også koste arbejdspladser og tab af fem til otte mia. kroner i eksport.
“Dette forudsætter, at støtteberedskabet både er veluddannet og trænet i håndtering af biologiske agens for at hindre yderligere smittespredning og er i besiddelse af udstyr til brug ved desinfektion af personel og materialer. Bekæmpelsesarbejdet vil skulle iværksættes i løbet af få timer fra sygdommens konstatering,” fortæller formanden for Haderslev Kasernes Venner, Ole Aaris. Han fortsætter:
“Fødevarestyrelsen skal ifølge egne planer, bruge mellem 800 mand til 500 mand kontinuerligt i de første 2 uger af et udbrud og herefter faldende jævnt fra 400 mand til 50 mand i op til 18 uger. Fødevarestyrelsen har derfor indgået en rammeaftale med Beredskabsstyrelsen om vederlagsfri assistance i tilfælde af udbrud af smitsomme husdyrsygdomme.”
“Under et udbrud af nævnte karakter forudsættes det med baggrund i den eksisterende samarbejdsaftale, at Beredskabsstyrelsen kan levere 450 mand på dag tre, faldende til 290 på dag 14. Fra uge 3 er assistancebehovet fra Beredskabsstyrelsen på 275 mand, jævnt faldende til 30 i uge 18.”
“Hvor skal disse kompetencer og ressourcer komme fra, hvis de planlagte besparelser på det statslige beredskab gennemføres, og det daglige beredskab også skal opretholdes. Er der lavet en fejl, skal det erkendes, og fejlen skal rettes. Det er da stof til eftertanke,” siger Ole Aaris.