Uafgjort i første kamp i Florida
FODBOLD: Natten til i dag, torsdag den 19. februar (dansk tid) spillede HB Køge sin første af ialt fire kampe under det to uger lange træningsophold i Florida.
På IMG Stadium i Bradenton mødte østsjællænderne MSL klubben New York Red Bulls og kampen sluttede 1-1 efter amerikansk føring på 1-0 efter de første 45 minutter.
Kampen bar præg af en kraftig vind som ofte var en drillepind for de to holds aktørere.
New York Red Bull kom foran 1-0 med 10 minutter tilbage af første halvleg, da HB Køge forsvaret blundede.
I anden halvleg fik HB Køge vinden i ryggen og efter et lille kvarters spil af halvlegen fik Philip Zinkernagel bragt balance i regnskabet da HB Køge udnyttede en perfekt kontra -startet af Kristian Andersen.
HB Køges næste kamp spilles lørdag den 21. februar kl. 18.00 (dansk tid) mod endnu et MSL mandskab, Toronto FC fra Canada.
pm