Fortsæt til indhold

Flygtede fra færdselsuheld i Solrød

Arkiv
Arkiv

SOLRØD: Lørdag eftermiddag kl. 15.10 anmeldte en 64-årig kvinde fra Solrød Strand, at hun under kørsel ad Solrød Strandvej mod syd af ukendte årsager blev påkørt af en anden bilist, der kørte i samme retning.
Efter uheldet standsede begge kortvarigt, men da hun skulle tale med modparten, flygtede denne fra stedet i sydlig retning via fortov og cykelsti.
På uheldsstedet fandt politiet en tabt nummerplade fra den flygtede bilist.
Nummerpladen viste sig imidlertid at være meldt stjålet samme dag fra Porsehaven i Taastrup.
Føreren af den flygtede bil blev beskrevet som en ung mand iført en hvid hue. Politiet har ikke fundet flugtbilen, der formentlig har skader på fronten.
Politiet hører gerne fra evt. vidner der har set eller kender noget til denne bil. Ring 114.
pm