Fjeldmose vender tilbage

Hvordan tror det kommer til at føles, det at komme tilbage til Hvidovre?

- Det tror jeg bliver rigtig godt. Jeg har haft gode erfaringer, både med de turneerne teatre og folketeatret. Og med de egnsspil vi har lavet i Hvidovre, så jeg har altid haft gode erfaringer med at spille i Hvidovre for et oplagt publikum, siger Lars Fjeldmose.

I kommer med forestillingen “Tro, håb og kærlighed”, kan du fortælle/uddybe hvad publikum kan forvente?

- En teaterforestilling som sådan er det vel ikke. Det er vel i virkeligeheden en cirkus varieté. Det udspiller sig i et cirkus, hvor man følger en cirkusprinsesse de to klovne spillet af Tom McEwan og Morten Eisner der prøver at bejle til hende og til publikums gunst. Og en rigtig sur cirkusdirektør der prøver at få cirkus op at stå. En forestilling med masser af musik og sange der flettet sammen med denne historie. En varieté so i det good old days, en cabaret, en revy kan man også kalde det, men i en varieté form.

Er du så kapelmester?

- Jeg er kapelmester og med i forestillingen. Jeg er cirkusdirektørens hjælper og kapelmester som så hedder Plimpstone

Hvordan kender i hinanden, du, Tom, Morten og Peter og hvordan er i kommet på at lave sådan en forestilling?

- Det er vel kommet til på den måde, at Peter Aude med hans produktionsselskab, har lavet en del små cirkusforestillinger bl.a. ude på Bakken de sidste par år. Sådan nogle små forestillinger som i gamle dage. Loppecirkus, helt tilbage som fra professor Trabinnis tid, ja sådan nogen gøgleroptrin. Og det har Morten Eisner og Peter Aude lavet i et par år ude på Bakken. Morten har været cirkusklovn i cirkus Arena, og turneret rundt med det. Og så tænkte de, at det de lavede ude på Bakken ville de lave en teaterforestilling over. Og så har de fået Michael Hasselflug og Tom McEwan med som jo er selvskrevet i kraft af, at Tom McEwan og hans force i hans tid med Klyderne. Kaptajn Klyde som vi allesammen kender ham. Som den dér humoristiske entertainer som han jo er. Jeg har arbejdet sammen med Tom rigtig meget, bl.a. med nogen egnsspil oppe i Fredensborg. Og så har jeg lavet en del børnefjernsyn med ham tilbage i firserne i B og U på DR. Og Peter Aude har jeg været på turné med i Pinochio, hvor han spillede den onde Stramboli. Michael Hasselflug har jeg arbejdet rigtig meget sammen med i denne her improgruppe vi startede sammen med Pernille Sørensen, der forøvrigt var med i egnsspillene ude i Hvidovre. Den her improgruppe, hvor vi improviserer en musical. Så jeg har arbejdet med dem allesammen før i andre sammenhænge. Og så synes Morten Eisner og Peter Aude, at de skulle sammensætte et hold, og så spurgte de mig om jeg ville være kapelmester på den, og det ville jeg jo rigtig gerne. Det er jo gamle legekammerater på kryds og tværs.

Du har jo lavet musik til et hav af egnsspil her i Hvidovre, kan du fortælle om én af de sjoveste oplevelser?

- Der er jo utrolig mange oplevelser. Umiddelbart kan jeg huske en lige nu. Det var da vi lavede “De grænseløse”, ja det var “De grænseløse”, det var oppe i Hvidovre Medborgerhus, som handlede om Hvidovres historie under besættelsen. Der havde vi jo så en masse børn med. Der var 100 medvirkende med. Det var så i den, hvor nogen af skuespillerne var klædt ud som nazister, og sang denne her nazistiske slagsang “die Fane hoch... da, di, da, di...” Og der var mange børn under prøverne, der syntes det var sådan en go’ sang. Og så holdt en dag før prøverne på en tank overfor medborgersalen, jeg ved ikke om den tank stadig er der i dag, men jeg holdte på den tank overfor medborgersalen og var ved at tanke min bil op. Og så kommer der en bus og holder overfor medborgersalen, og ud kommer børnene der er med i egnsspillet og skal over at spille denne her forestilling, mens de altså ned ad Hvidovrevej begynder at synge den her “die Fane hoch... da, di, da, di...”. (Interviewer og Lars griner). Så jeg løber ud fra benzintanken, “stop, stop, stop, I må sgu ikke gå og synge sådan en sang”. Så herefter tilføjede jeg en note på noderne, at denne her sang kun måtte synges i forbindelse med egnsspillet og måtte kun afsynges under forestillingerne. Vi kunne jo ikke folk til, at gå rundt på gader og stræder og synge nazitiske slagsange. Men ungerne synes jo bare det var en fed sang. Jo og så kan jeg huske “All you need...” Det var jo over i det lille multihus. Det var vist det første egnsspil vi lavede dér. De synes de havde været smarte, og lagt ledninger overalt oppe i loftet med det resultat at el- guitarerne rungede i hele salen. Og hver gang guitaristerne skulle slå strengene an, fik 220 volt igennem sig, de hoppede og dansede rundt. To el- guitarer og en bas. Det endte med, at måtte ligge aktive pick-upper i dem før det hjalp.

Hvordan har du det med, at du måske har skrevet Hvidovres nationalsang i hvertfald ifølge teaterkredse rundt om i Hvidovre med “jeg har hjemme i Hvidovre jord”? Og hvor er det den egentlig er fra?

- Det havde jeg skrevet til det allerførste egnsspil til “Rødder, rak og reformister”, der handlede om tilblivelsen, hvordan folk flyttede ud fra København i 1700... Et eller andet. Var det ikke i 1760’erne. Det tror jeg. Den blev lavet som slutsang til “Rødder, rak og reformister”, og i det næste egnsspil “De grænseløse”, der var den oprindeligt ikke med, men da vi så nærmede os premieren, så var det ligesom et folkekrav fra alle de medvirkende, at vi skulle have den med som en slutsang igen.

Sådan endte samtalen med Lars Fjeldmose. Og man kan selvfølgelig komme i døren en 1/2 time før forestillingen og købe billet torsdag den 5. februar kl. 19.30, hvor det hele startede i Hvidovres Medborgersal.