Fortsæt til indhold

Dramatisk damekamp

<p class="urub">Hvidovre kunne ikke udnytte et overtal og en markspiller på mål</p>

Arkiv
ebo@hvidovreavis.dk

- Desværre, når man kigger tilbage på kampen, vil den blive husket for en enkel episode i 2. periode, og ikke den gode fight og det til tider gode spil, som ellers fandt sted...

Kampen begyndte godt for Hvidovre. Holdet stod godt defensivt, Copenhagen havde sparsomme chancer og diverse skud tog Sanne Hofmann sig flot af, samtidig fik Attack også skabt nogle gode chancer i angrebet. I periodens døende minutter fik Copenhagen sendt et langskud af sted, som snød Sanne Hofmann i målet...

- I 2. periode kom dramatikken. I et power-play pressede Hvidovre foran mål, hvor både spillere og Copenhagens målmand prøver at få fat i bolden. Målmanden fik fat i bolden fór pludselig op og hen mod en Hvidovrespiller på en meget aggressiv måde. Dommeren så sig nødsaget til at tage fat i målmanden og forsøgte at stille sig i mellem. Slutningen på hele seancen blev en 2+10 minutters udvisning for usportslig optræden til Copenhagens målmand. En dom, Hvidovre stadig er uforstående overfor. Hvordan kan så aggressiv adfærd ikke give et rødt kort og matchstraf? - Desværre kunne vi ikke udnytte fordelen, og perioden endte 0-0...

- Midtvejs i 3. periode blev Attack ramt af en udvisning, som resulterede i en udbygning af føringen til Copenhagen. Men blot 20 sekunder senere lykkedes det endelig at få bolden det sidste stykke over stregen, og Attack var for alvor med i kampen igen. Det blev også 2-2. Med godt tre minutter igen fik Copenhagen endnu en gang bragt sig foran. Vi kvitterede endnu en gang, men blot 11 sekunder senere fik Copenhagen bragt sig foran til kampens resultat 3-4...