Bokssprængning hos Nordea i Havdrup
Arkiv
HAVDRUP: Midt- og Vestsjællands Politi fik natten til fredag, kl. 03.10, en anmeldelse om en bokssprængning i Nordea, Møllemarken 8 i Havdrup.
Ukendte gerningsmænd har med p.t. ukendt sprængstof, sprængt dele af facaden i stykker. Angiveligt for at få adgang til stedets hæveautomat.
3-4 personer er set køre fra stedet efterfølgende. To andre forretninger beskadiget som følge af sprængningen.
Politiet vil meget gerne tale med vidner, der har set noget i forbindelse med sprængningen. Ring til politiet på 114.
pm