Vi spiser og drikker for 1,3 mia. kr.

Baggrunden for detailhandelsanalysen er udarbejdelsen af Kommuneplan 2014. Men da der er sket meget på detailhandelsområdet, siden den sidste kommuneplan blev udarbejdet i 2009 havde kommunen behov for en status og anbefalinger for at kunne kvalificere detailhandelsplanlægningen.

Detailhandel er i den grundige og omfattende analyse defineret som salg til privat brug. Derimod er butikker, der langt overvejende sælger serviceydelser ikke placeret som detailhandel. Detailhandel opdeles i dagligvarer og udvalgsvarer. Dagligvarer er varer, der forbruges samtidig med at de bruges - altså kortvarige forbrugsgoder. Dagligvarer er eksempelvis madvarer, drikkevarer og rengøringsmidler. I modsætningen hertil er udvalgsvarer varer, der bliver ved med at eksistere samtidig med brugen, og som først går til grunde efter nedslidning over en længere periode. Udvalgsvarer er eksempelvis møbler, beklædning og hårde hvidevarer.

<p class="mrub">Detailhandel i Hvidovre</p>

ICP har i 2004 og altså igen i 2014 foretaget undersøgelser af detailhandelen i Hvidovre Kommune. I undersøgelserne indgår registrering af butiksarealer og omsætning.

Detailhandelsundersøgelsen 2014 viser, at detailhandlen i Hvidovre er præget af en meget decentral butiksforsyning. Det betyder på den ene side en god lokal forsyning og derved et aktiv i forhold til forbrugernes umiddelbare adgang til dagligvarebutikkerne, men den decentrale placering er omvendt også med til at gøre butikscentrenes dagligvarehandel mindre betydende.

Butiksforsyningen med dagligvarer gør, at de fleste borgere inden for kort gangafstand - omkring en 1 km - kan foretage deres fornødne dagligvareindkøb.

Detailhandelsanalysen viser forholdet mellem omsætning og forbrug i 2013 og det viser sig, at borgerne køber størstedelen af deres dagligvarer- nemlig 90 procent (1,28 mia. kr. ) - i Hvidovre, hvorimod de køber halvdelen - 51 procent (575 mio. kr.) - af deres udvalgsvarer uden for kommunen. Sammenlignes 2014 med analysen fra 2004, ses det tydeligt, at borgerne nu bruger færre penge i butikkerne i kommunen og flere udenfor kommunen. Dette skal ses som tegn på, at detailhandelen i Hvidovre er under skarp konkurrence.

<p class="mrub">Udviklingen</p>

Sammenligner man med detailhandelsanalysen fra 2004 har Hvidovre oplevet et betydeligt fald i antallet af butikker. Særlig hårdt er det gået ud over kommunens udvalgsvarebutikker, hvor Hvidovre har mistet en tredjedel af butikkerne. Faldet skal primært ses om en konsekvens af den øgede konkurrence fra centerområder uden for kommunen, blandt andet København city, Rødovre Centrum og Fields i Ørestad samt den øgede handel på internettet.

Der er ingen forventning om, at konkurrencen fra de omkringliggende kommuner samt e-handlen falder. Det er et vilkår for detailhandlen i kommunen.

Det potentielle forbrug fra borgere i Hvidovre kommune var i 2013 knap 2,6 mia. kr. inkl. moms. Fordelt med godt 1,4 mia. kr. på dagligvarer og knap 1,2 mia. kr. på udvalgsvarer.