Fortsæt til indhold

Business Kolding vil i dialog med lokale virksomheder

Business Kolding inviterer virksomheder til møde om ny erhvervsstrategi.

Arkiv
Natalie Stratigos

Business Kolding inviterer fredag den 6. februar alle godt 5000 Kolding-virksomheder til dialogmøde om den nye erhvervsstrategi frem mod 2022, der har til formål at skabe vækst i området gennem en række fokusområder. Ét af dem er det nye innovationsmiljø på havnen i Kolding, der skal fremme innovation og iværksætteri blandt unge. Et andet er fokus på at fremme de lokale virksomheders eksport.

Input og gode ideer

På dialogmødet vil administrerende direktør i Business Kolding, Tommy Langhoff, uddybe strategien for virksomhederne og give dem mulighed for at stille spørgsmål og komme med input og gode ideer.
“Mit håb er, at vi sammen kan skabe en god dialog om, hvordan vi fører de her tiltag ud i livet, og så håber jeg også, at virksomhederne bliver klogere på, hvorfor og hvordan erhvervsstrategien er relevant for dem, for det er den i høj grad. Både positiv og negativ kritik er også velkommen,” siger den administrerende direktør.
Dialogmødet afholdes på Scandic i Kolding fra klokken 8 til 9.30.
Virksomheder, der ønsker at deltage, kan tilmelde sig på Business Koldings hjemmeside.