Foredrag om kulhydrattælling
<p class="urub">Foredrag med diætist Sophie Hillbrandt Jensen og generalforsamling i SundhedsCentret</p>
- Kulhydrattælling kan anvendes af alle med diabetes, uanset diabetestype og uanset om du er i medicinsk behandling med tabletter eller insulin, siger Jan Nielsen fra Diabetesforeningen. - Kulhydrater har igennem længere tid været i strid modvind i pressen, ligesom populære diæter lover vægttab, et stabilt blodsukker og fornyet energi, hvis kulhydrater fra pasta, ris, kartofler og brød udelukkes fra kosten. Kulhydrater er den bestanddel i maden, der får blodsukkeret til at stige – det er derfor oplagt at tænke, at alle fødevarer med kulhydrater i så fald bør begrænses til et minimum, når man har diabetes. Det medfører desværre, at hjernens vigtigste energikilde samt næringsstoffer som vitaminer, mineraler og kostfibre også udelukkes fra maden.
- Hvorfor give afkald på en stor gruppe af fødevarer, når du i stedet kan tælle og justere mængden af kulhydrat i dine måltider og dermed undgå store udsving i dit blodsukker? Metoden hedder kulhydrattælling, og den kan give ro på blodsukkeret. Kulhydrattælling giver fleksibilitet i måltiderne, så kulhydrater kan indgå i en sund kost uden at forårsage forhøjet blodsukker.
Arrangementet i SundhedsCentret næste tirdag foregår fra kl, 18.30 til 21.00, og efter foredraget er der generalforsamling i Diabetesforeningens lokalafdeling i Hvidovre. Der vil blive serveret kaffe og sukkerfri-kage.
Tilmelding til Jonna Hansen på telefon 40 13 59 33 eller på dbjannn@gmail.com -