Glemte vigepligt og kørte galt
Mikkel Hansen
To biler stødte i går sammen i krydset ved Agtoftsvejog Augustenborg Landevej i Sønderborg.
Uheldet skete kl. 12.46, da en billist ifølge politiet kørte ud på Augustenborg Landevej fra Agtoftsvej uden at overholde sin vigepligt og ramte en anden bil.
Billisten er nu sigtet for ikke at overholde sin vigepligt, og han kan se frem til en betinget frakendelse af kørekortet og en orienterende køreprøve.
Der skete kun materiel skade ved uheldet.