Nederlag og straffeslag
<p class="urub">Hvidovre Fighters tabte knebent til Herning og besejrede Aarhus efter straffeslag</p>
Det blev et smalt 1-2 nederlag, hvor kun Jeff Villegas formåede at score for Fighters
Allerede dagen efter gjaldt det Århus og her vendte Hvidovre den onde cirkel i straffeslag med sejr på 4-3.
Træner Olaf Eller: - For vores eget vedkommende er jeg tilfreds med energi og spil, men bestemt ikke med kvaliteten i vores afslutninger! Derudover er jeg meget tilfreds med publikum, de har båret os igennem den svære periode og været en medspillende faktor for at modgangen er vendt...
Næste hjemmekamp, den sidste i grundspillet, er på torsdag den 12. februar i slaget om Kalveboderne mod Amager i noget, der ligner en forpremiere på Hvidovres kvartfinale. Vinderen tilspiller sig formentlig hjemmebanefordelen.
<p class="mrub">Tilbage i klubben</p>
Mads Rex, der stoppede med ishockey i Hvidovre før denne sæson, har holdt formen nogenlunde ved lige i 2. divisionsklubben København Lions. Her kort før transfer-deadline er han tilbage i Hvidovre, hvor han vil forsøge at tilkæmpe sig en plads på holdet, der snart indleder slutspillet.
Den snart 23-årige Mads Rex Augustsen lavede i sidste sæson 14 point i 26 kampe og to mål i slutspillet.