Fortsæt til indhold

Pladser i startopstillingen på spil mod Vendsyssel

Arkiv
Arkiv

Konkurrencen i EfB's trup er hård, og tre-fire pladser i startopstillingen til forårspremieren i Alka Superliga ude mod Silkeborg IF 21. februar er fortsat i spil, når holdet fredag møder Vendsyssel FF fra NordicBet Ligaen i den sidste træningskamp.
Cheftræner Niels Frederiksen ønsker ikke at konkretisere, hvilke pladser der er i spil, ud over at de fordeler sig på alle tre kæder, og at backpladserne er besat af Ryan Johnson Laursen og Jonas Knudsen. Han er mere åben om, hvad han ønsker at se spillemæssigt.
"Holdet skal gerne vise, at det er bedre end den frygtelige første halvleg i den sidste kamp under træningslejren i Tyrkiet mod Trencin. Jeg håber, at spillerne kan dominere bolden, som jeg forventer, de vil have meget mod Vendsyssel. Vi forbereder os på at møde et kompakt, godt organiseret hold, som vi skal være dygtige og hurtige for at nedbryde," siger Niels Frederiksen.
Ud over den tidligere EfB'er, Martin Bergvold, har cheftræner Ove Christensens tropper fra subtoppen i NordicBet Ligaen flere spillere med stor ligaerfaring, blandt andre Jesper Christiansen, Chris Sørensen, Ken Fagerberg og ligeledes nytilkomne Henrik Kildentoft. Holdet tabte den seneste træningskamp mod AGF med 7-0 over tre halvlege.
EfB er uden Magnus Lekven, der er overbelastet i en muskel i det ene baglår, Daniel Larsson, der er ved at flytte fra Spanien og Mick van Buren, der fortsat ikke er helt spilleklar oven på sin operation i efteråret. Men der bliver lejlighed til at se tre nye spillere, Michael Almebäck, Erik Friberg og Kevin Mensah, i aktion i en kamp, hvor der fortsat vil blive afprøvet konstellationer flere steder på banen.
Der er adgang til træningskampen på C-tribunen fra kl. 14.30, og der vil være mulighed for at købe øl, sodavand, kaffe og pølser.
EfB's trup il træningskampen mod Vendsyssel FF fredag den 13. februar kl. 15.00 på Blue Water Arena:
30. Martin Dúbravka
35. Jonas Jensen
2. Michael Jakobsen
3. Daniel Stenderup
7. Mikkel Vestergaard
8. Jeppe Andersen
10. Emil Lyng
11. Lasse Rise
14. Mikkel Maigaard
15. Ryan Johnson Laursen
17. Casper Nielsen
18. Erik Friberg
19. Michael Almebäck
20. Hans Henrik Andreasen
21. Jerry Lucena
22. Mohammed Fellah
23. Jonas Knudsen
25. Jeppe Brinch
27. Robin Söder
33. Kevin Mensah