60 års jubilæumsfest på Roskilde Ring
MOTORSPORT: Grundlovsdag, fredag den 5. juni fejres 60 års jubilæet på Roskilde Ring. Arrangementet starter kl. 10.00 og der er gratis adgang.
En perlerække af dansk motorsports stjerner fra Kevin Magnussen til Erik Høyer, Ole Vejlund, Thorkild Thyrring, Ronnie Bremer, Arne Riis og Jason Watt vil fejre selve stedet hvor den ikoniske og internationale kendte racerbane var.
I det smukke, og genkendelig, parkområde der nu er skabt, genkendes banens oprindelige layout og publikum vil kunne nyde de 10 smukt opsatte store sten, der beskriver Roskilde Rings eksistens ved sine inskriptioner og elektroniske informationer.
Den 5. juni 1955 slog Roskilde Ring portene op for første gang og startede dermed en sand guldalder af national og international omdømme, der ikke er set siden på dansk jord, kulminerende med afholdelse af Formel 1 løb med deltagelse af datidens verdensstjerner.
Køreturer på arealet i egen bil, spændende biler på udstilling, medrivende speakere og fokus på publikums underholdning er nogle af de dynamiske omdrejningspunkter for denne festliggørelse af en helt speciel dag hvor Danmark steg ind ”i de voksnes rækker” blandt Europas kendte og traditionsrige motorsportsbaner, og derved skabte grobund og inspiration for den række af kørere, dengang og nu, som har skabt Danmarks største resultater i racersporten.
Book din egen tur rundt på banen med din egen bil.
Nærmere info på www.visitroskilde.dk.
pm