Fortsæt til indhold

Storleverandør til landsholdet

<p class="urub">Hvidovres ishockeydamer har ni spillere med på landsholdet</p>

Arkiv
ebo@hvidovreavis.dk

Det danske U18 landshold for kvinder er først etableret i denne sæson, og det var derfor med en stor spænding, at de skulle ud og spille den internationale VM-kvalifikationsturnering i starten af januar. Forud for turneringen har der været samlinger og tre træningskampe. I november spillede holdet mod Norges U18 hold, som spiller i toppen af 1. division. Efter tre klare nederlag var der masser af stof til eftertanke. En skidt generalprøve giver som bekendt mulighed for diverse forbedringer, og dem har der været masser af.

U18 pigerne er netop kommet hjem fra en fantastisk VM- kvalifikation, hvor de gik ubesejret igennem turneringen. Holdet sluttede med en imponerende målscore på 29- 2. Det var kun i kampen imod værtsnationen Polen, at der var en reel spænding. Men holdet havde gennem de første kampe vist, at det var meget stærk i sidste og 3. periode og det blev også afgørende i kampen mod Polen. Nu gælder det kvindernes seniorlandshold, som var lige ved kvalificere sig til vinter-OL 2014 i Sochi.

<p class="mrub">Ni Hvidovre-spillere på damelandsholdet</p>

Damelandsholdet tog for alvor hul på VM-forberedelserne den 6. - 8. februar, hvor de deltog i en 4-nationsturnering i Budapest, Ungarn. Også her er Hvidovre Ishockey Klub flot repræsenteret og der er blevet plads til flere af spillerne fra U18 landsholdet, som netop har gjort rent bord i Polen. Fra Hvidovre Ishockey Klub er følgende spillere med; Amalie Joa, Malene Frandsen, Sanne Just Jensen, Linn Thomsen, Julie Kryger, Julie Gregersen, Josefine Persson, Line Ernst og Josephine Asperup.

Det blev til en 2. plads i 4 nationers turneringen i Budapest for det kvindelige A landshold i ishockey, der spillede med Frankrig, Slovakiet og værtsnationen Ungarn.

Det var Danmarks første A-landsholdskampe siden april 2014. Turneringen blev brugt til at prøve nogle nye emner af. Næste opgave for Landsholdet er VM i Frankrig i starten af april.

For Hvidovrepigerne er der et DM, der skal kæmpes om, som starter ud med DM-kval i Frederikshavn den 6. - 8. marts og efterfølgende DM slutspil, hvor Herlev har været rivalen de senest år. I år skal DM pokalen tilbage til Hvidovre.