Fortsæt til indhold

Uspecifikke ryglidelser øger risikoen for at miste jobbet

Arkiv
Bent Larsen

Omkring en tredjedel af patienter med uspecifikke rygsmerter er i risiko for ikke at vende tilbage til arbejde. Det viser en undersøgelse fra CFK – Folkesundhed og Kvalitetsudvikling og Aarhus Universitet, der er foretaget på Regionshospital Silkeborg i Region Midtjylland.
Især sygemeldte med mange og uspecifikke symptomer udover rygsmerter har risiko for at miste arbejdet, viser undersøgelsen med 285 patienter fra Regionshospital Silkeborgs RegionsRygcenter, der var henvist af egen læge.
Patienterne er svære at gøre raske, og det kan være svært at lære at fungere med smerter, fortæller en af forskerne bag undersøgelsen.