Besparelserne på folkeskolen er ikke nødvendige
<p class="urub">Konservative opfordrer til at genåbne budgetterne</p>
Således siger Bo Henrik Andersen, formand for Det Konservative Folkeparti i Hvidovre. Og han fortsætter:
- Den politiske virkelighed i Hvidovre er dog, at de to store partier, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, har set det nødvendigt at skære på folkeskolen.
En nedskæring der sker, uden viden om konsekvenserne af denne beslutning, og en besparelse der sker midt i implementeringen af den nye skolereform. Det er en nedskæring som ikke er nødvendig.
- Allerede tidligt i forløbet, advarede vi, sammen med mange andre, mod denne beslutning. Vi mener, at de to partier må tage kritikken af deres beslutning alvorligt. Vi skal hurtigst muligt genåbne budgetterne, således at denne beslutning kan omgøres. Dette kan ikke vente til de kommende budgetforhandlinger i efteråret...
<p class="mrub">Pengene kan findes</p>
CEPOS har netop offentlig gjort deres årlige status over kommunepotentiale 2014.
- Og deres rapport viser en potentiel reduktion i de kommunale nettodriftsudgifter på 393 millioner kroner, hvis kommunen havde samme udgiftsniveau i forhold til udgiftsbehov som Vejle Kommune, anfører Bo Henrik Andersen:
- Det betyder, at vi bruger 7.587 kroner mere pr. indbygger på at drive Hvidovre Kommune end det koster at drive Vejle Kommune.
- Så det er muligt at finde pengene andre steder end på de nære kommunale opgaver, sådan som Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti har valgt det...