Sådan ændrede containeren verdenshandlen
Tænker du nogensinde over, hvordan alle vores varer og forbrugsgoder havner i de danske forretninger og virksomheder? Det sker nærmest pr. automatik, og de fleste ser dagligt containere og lastbiler i bybilledet med leverancer. Med containerens udbredelse som standard transportløsning revolutionerede Mærsk Line for 40 år siden verdenshandlen.
I dag er det naturligt at få varer fragtet fra Kina til Europa. Men hvordan kommer verdenshandlen til at fungere i fremtiden, når der stadig er et øget fokus på pris og øget samhandel rundt om i verden? Det vil Chris Jephson, tidligere direktør for læring hos Mærsk Line, give sit bud på onsdag den 25. februar kl. 14-16.
Arrangementet, der foregår i samarbejde mellem Aalborg Universitet, Syddansk Universitet, Mærsk Line og Esbjerg Erhvervsudvikling, er åbent for alle, der er interesseret i emnet ”How the container changed world trade”.
Tilmelding kan ske til Anders Tendal Christiansen på atc@adm.aau.dk. Arrangement foregår i Auditoriet på Syddansk Universitet, Niels Bohrs Vej 9, 6700 Esbjerg.