Sofia Petersen
Jeg vil gerne indstille Sofia til prisen. Hun er min sangelev på musikskolens talentlinie, som hun blev optaget på som kun 13-årig. Sofia har en bemærkelsesværdig og moden stemme og når hun bliver sat på en scene kan hun slet ikke lade være med at performe.
Hun blev som 13 årig også som den eneste uden musikuddannelse optaget på det velrenommerede Anne Rosing Schou institut hvor hun gennemfører et meget dybdegående undervisningsforløb med bla sang/dans sammen med professionelle.
Her bliver hun blandt andet undervist af den kendte opera og musical sanger Louise Fribo.
Hun er også elev på Stagefront på andet år. Og er stålsat målrettet - på at blive musicalsanger.
Sofia kan høres på Musikskolens JuleCD hvor hun bla synger Keld Telens julesang Der stråler en stjerne.
I musikskolens og Xeneriets forestilling sidste år sang Sofia noget så udfordrende (for en 13-årig) som Mozarts Voi che sapete (til en støvsuger!) og L'ho perduta - med stor succes. Der er et stort talent potentiale også indenfor det klassiske repertoire.
Udover at være meget dygtig sanger/danser/performer har Sofia et dejligt og vindende væsen.
Indstillet af Bente Valentin Jørgensen