Fortsæt til indhold

Kvinde franarret 1500 kroner af telefonsvindler

Politiet afvarer endnu engang om at udlevere sine bankoplysninger til fremmede

Arkiv
Af Anne Andersen

Under påskud af at være fra Microsoft lykkedes det mandag en engelsktalende mand at franarre en 65-årig kvinde fra Kolding 1500 kroner.
"Manden fik kvinden til at tænde for sin computer, her installerede han adskillige programmer, ligesom han fik kvinden til at udlevere sine bankoplysninger.
Han fik desuden kvinden til at gå ned i banken for at overføre penge til den konto, som han fik adgang til. Manden fik narret 1500 kroner fra kvinden", lyder det fra Poul Steffensen fra Lokalpolitiet i Kolding.
"Vi opfordrer endnu engang folk til at smide røret på, hvis man modtager lignede opkald".