Det urologiske område er under pres
Bent Larsen
Det urologiske område, det vil sige det området, der behandler urinvejssygdomme, på hospitalerne i Region Midtjylland er under pres.
Derfor foreslås det, at der bevilges i alt 6,4 millioner kroner til at nedbringe ventelisterne på området.
Størstedelen af beløbet, nemlig 3.7 millioner foreslås anvendt til at købe behandlinger på privathospitaler, mens resten, nemlig 2.7 millioner overføres til Aarhus Universitetshospital.
Det er en markant stigende efterspørgsel efter urologisk behandling, der har sat området under pres.
Regionens forretningsudvalg behandler forslaget på tirsdag.