Vojens plages af vindueskigger
Flere steder i byen meldes om en ubuden gæst udenfor vinduerne
I øjeblikket er der høj aktivitet på de sociale medier. Flere familier i Vojens føler sig plaget af en vindueskigger, og det giver stor utryghed.
Der er stor opbakning til de plagede familier fra medborgere, der føler afsky ved at nogen på den måde krænker andre. Og der kommer ganske mange gode forslag til, hvorledes problemet kan løses.
De mere konkrete inkluderer baseballkøller og lommelygter imens de mere humoristiske handler om bjørne- og rævefælder. Hos ordensmagten fraråder man dog alle former for selvtægt.
"Hvis man oplever sådan noget, skal man kontakte os på telefon 114. Lad være med selv at konfrontere personen," lyder det fra politiet.
Vi arbejder med at få mere konkrete oplysninger fra Vojens, så opdateres sagen her på nettet.