Fortsæt til indhold

To byrødder vil modtage erstatning for tabt arbejdsfortjeneste

Arkiv
Dan Jensen

Et byrådsmedlem har ret til - mod en reduktion af det faste vederlag med 20.000 kr.- at vælge at modtage erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.
I Randers har to byrådsmedlemmer - Susanne Nielsen og Christina Kjærsgaard fra henholdsvis Dansk Folkeparti og Venstre - i december tilkendegivet, at de vælger at modtage erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i 2015.
Byrådet skal træffe beslutning om, hvilke krav der skal stilles til dokumentation af tabet.
Herudover skal byrådet beslutte, om en udbetalingsordning kan godkendes, hvor lønmodtageren modtager sin sædvanlige løn og tabet betales til arbejdsgiveren.
Sagen behandles i første omgang i økonomiudvalget på mandag.