Fortsæt til indhold

Første sejr til Randers HK med Kirkely ved roret

Arkiv
Bent Larsen

Det lignede længere en sikker hjemmesejr, da nummer fem og seks i kvindernes håndboldliga fredag aften bragede sammen i et østjysk lokalopgør i Silkeborg.
Her tog værterne fra Silkeborg-Voel imod de nærmeste forfølgere fra Randers HK.
Efter et fremragende comeback endte randrusianerne med at vinde 28-26 efter en pauseføring på 18-13 til oprykkerne fra Silkeborg-Voel.
Det var Randers' første sejr med Ulrik Kirkely som træner efter fyringen af Mads Brandt for 11 dage siden.
Resultatet betyder, at begge hold har 21 point med to spillerunder tilbage.