Fortsæt til indhold

Ukendte har bosat sig ulovligt i kommunal kolonihave

<p class="urub">Politiet efterforsker nu sagen og forsøger at finde ud af, hvem der har opholdt sig i huset</p>

Arkiv
key

Leder af Lokalpolitiet Anja Høpfner bekræfter, at politiet netop har modtaget en anmeldelse om det ulovlige forhold.

- En medarbejder fra Hvidovre Kommune anmeldte i går (sidste uge, red.) forholdet til Lokalpolitiet i Hvidovre. Af anmeldelsen fremgår det, at ukendte personer har taget ulovligt ophold i en bygning i området, fortæller Anja Høpfner.

Politiet efterforsker derfor nu sagen med henblik på at identificere de personer, der angiveligt har taget ophold i bygningen.

- Jeg kan opfordre folk til at kontakte politiet, hvis de bliver opmærksomme på, at andre mennesker uberettiget gør brug af anden mands ejendom. Dette kan ske via 114, politi-app’en eller via politiets hjemmeside, siger Anja Høpfner.

Politi-app’en giver mulighed for at anmelde sager anonymt eller på vanlig vis, ligesom man kan vedhæfte billeder fra det sted, hvor der tilsyneladende foregår ulovligheder.

- Har man gjort sig observationer om f.eks. køretøjer, personers særlige kendetegn eller færden, vil politiet gerne høre om dette, siger Anja Høpfner.