Plejeboliger erstatter beskyttede boliger
<p class="urub">Formanden for Ældrerådet Flemming Cramer-Larsen, om udviklingen på Hvidovres plejecentre: </p>
Et andet forhold er, at der er brug for pladser til midlertidigt ophold på plejecentrene. Det skylder især, at hospitalerne har skåret ned på indlæggelsesdage og overlader dermed den efterfølgende pleje til kommunerne. Det er i øvrigt ikke rart for en færdigbehandlet patient at måtte blive på hospitalet, fordi man ikke kan få hjælp fra kommune eller pårørende.
Derfor er Plejecentret Svendebjerghave i færd med at omlægge hovedparten af sine plejeboliger til "Pladser til midlertidigt ophold". Den type bolig skal anvendes til: - borgere der er færdigbehandlet på hospital, men ikke kan komme hjem, - borgere der på grund af sygdom har behov for akut døgnpleje og for at forebygge en indlæggelse, - endelig kan pladserne i visse tilfælde anvendes til aflastning for pårørende. Man er på Svendebjerghave i fuld gang med at indrette sig til de nye opgaver. Jeg er overbevist om, at projektet vil blive et godt redskab for de svageste ældre.
Desuden skal de beskyttede boliger på Plejecentret Søvangsgården omdannes til plejeboliger. Det vil ske løbende ved ledighed over en årrække. Jeg forventer, at denne proces vil ske skånsomt og ikke gribe mærkbart ind i beboernes hverdag. Ændringerne sker, når en bolig bliver ledig.
Plejecentrene Strandmarkshave og Dybenskærhave fortsætter med uændrede opgaver. På Krogstenshave vil man videreføre centrets 20 beskyttede boliger, hvoraf de 5 boliger er til ægtepar.
Endelig skal de 12 pladser på Retræten i Avedørelejren fastholdes indtil videre. Det vil være en god ide, at man her holder en pause og husker, at det er mennesker vi har med at gøre!
(Kommentar fra "Formanden har ordet" i Hvidovre Ældreråds informationsblad).