Thorsø sætter hinanden stævne
Dan Jensen
I næste uge mødes lokale borgere om initiativet "Sund hele livet i Thorsø".
Alle i og omkring Thorsø er inviteret for at være med til at styrke fællesskabet.
Thorsø og omegn rummer allerede gode tilbud, aktiviteter, foreninger og fællesskaber. De skal synliggøres, og nye må gerne komme til, hvis det er muligt.
Mødet finder sted onsdag 18. februar kl. 19.00-20.45 i Thorsø Pavillon.