Fortsæt til indhold

Stevns Floorballs U13 på førstepladsen i A-rækken

Stevns vandt 12-2 på udebane over Benløse

Arkiv
Arkiv

FLOORBALL: I øjeblikket ligger Stevns Floorball Klub på førstepladsen i den bedste floorballrække på Sjælland for årgangene 2001-2002 - U13.
Det kan dog ændre sig hvis Rødovre vinder deres udsatte kamp senere i februar.
De to hold har kørt parløb i rækken siden sæsonstarten og for at tage teten skulle Stevns besejre Benløse i lørdagens udekamp.
Dette lykkedes til fulde, da holdet vandt 12-2 efter periodecifrene 1-5,1-2,0-5. Sejren var aldrig i fare mod et Benløsehold som fra start havde meget svære betingelser grundet et højt pres fra de lyseblå.
- Stevns styrede kampen fra start til slut og der var sågar plads til at eksperimentere med at spille i overtal uden målmand, fortæller Mark Vinther fra Stevns Floorball Klub.
Kampens spiller blev den store back Benjamin Wiese som kronede en solid indsats med et flot langskudsmål helt oppe i krogen. Øvrige målscorere for Stevns blev Jonas Hvid Nielsen 4, Alexander Hochauer 2, Niclas Hansen, Asger Solgaard, Magnus Nechard og Tobias Agertoug hver et mål.
pm