Favrskov Byråd godkender udvidelse af borgerrådgiverfunktion
Dan Jensen
Favrskov Byråd godkendte i aftes en ny samarbejdsaftale om borgerrådgiverfunktionen, der udvides med Horsens Kommune.
Favrskov samarbejder i forvejen med Randers, Norddjurs og Skanderborg om borgerrådgiveren, og Horsens Kommune ønsker at indgå i samarbejdet fra 1. april 2015.
Samarbejdet har to fuldtidsansatte borgerådgivere, og udvidelsen betyder, at der ansættes yderligere en borgerrådgiver. Borgerrådgiverne vil – som i dag – arbejde på skift i de fem kommuner.
Den foreslåede model betyder en udvidelse i forhold til antallet af dage, hvor borgerrådgiverne fysisk er til stede i Favrskov Kommune.