Fortsæt til indhold

Er SønderjyskE superliga-klar?

I eftermiddag spilles den sidste træningskamp før det for alvor går løs i næste weekend

Arkiv
Af Peter Rasmussen

De lyseblå superligaspillere har lagt de forårsvarme græsbaner på den tyrkiske middelhavskyst bag sig, og nu gælder det om at blive helt klar til forårets første superligakamp - hjemmebaneopgøret med Hobro i den kommende weekend.
Sidste test bliver spillet i dag når AC Horsens fra den næstbedste række kommer forbi på Sydbank Park.
Indtil nu har der ikke været noget at klage over i de sønderjyske træningsopgør. Alle er de blevet vundet, men alle er de også blevet spillet imod hold med lidt mindre niveau end de ventende superligamodstandere.
Så er SønderjyskE superligaklar? Ja det kan man danne sig en mening om i dag, når der fløjtes op til fodbold klokken 13.00.