Tre biler i færdselsuheld på Avedøre Havnevej
Arkiv
Mandag morgen kort før kl. 8.17 skete der en trafikulykke på Avedøre Havnevej.
Tre personbiler var impliceret i færdselsuheldet og brandvæsenet sikrede skadestedet og indsatte nødbehandler til en patient, der havde fået nakkesmerter efter uheldet. Én impliceret blev således lagt på et såkaldt spineboard og to andre blev kørt på hospitalet.
Både akutlæge og ambulancer blev desuden tilkaldt. Vestegnens Brandvæsen sikrede efterfølgende skadestedet ved at rydde vejbanen for køretøjer og diverse fragmenter.