“The Rocking Ghosts” rocker igen
<p class="urub">Pigtrådsmusikkens gentlemen gennem 40 år står igen for dansemusik og underholdning ved Frivillige Ældres forårsfest i Medborgersalen. Billetsalg i Hvidovre Ældreråds Huset</p>
Snart kan vi gense- og høre det populære band, idet de vender tilbage til Hvidovre, - til Medborgersalen tirsdag den 10. marts kl. 14-17, hvor de igen står for dansemusik og underholdning ved forårsfesten hos De Frivillige Ældre.
Det var Hvidovredrengene Svend Bonavent (trommer), Tommy Petersen (piano) og John Andersen (sang), der var forgrundsfigurerne da man startede “The Rocking Ghosts”. Kun forsangeren John Andersen er stadig med men andre “gamle drenge” er kommet til og har sørget for at bandet har den samme sound og esprite.
<p class="mrub">Billetsalg fra Huset</p>
Alle Hvidovreborgere over 60 år kan deltage, - billetprisen er kr. 90,-.
- Vi tror og håber, at mange Hvidovreborgere vil nyde gensynet med “The Rocking Ghosts” og synge med på de kendte topnumre, bl.a. “Belinda” og “Oh, what a Kiss”, lyder det fra De Frivillige Ældre. - Arrangementet foregår fra kl. 14.00 til 17.00, og vi starter som altid med det store kaffebord med kage, ligesom baren er åben med drikkevarer.
Billetter kan købes i Hvidovre Ældreråds “Huset” på Hvidovrevej 253, mandage, tirsdage og onsdage kl. 10-12.