Debatmøde Mads Holger vs. Morten Bødskov fortsættelse...

...Og Morten Bødskov tilføjede, at det for ham er meget væsentligt at der ikke er noget religiøst, der skal diktere, hvordan vores samfund skal udvikle sig.

- Jeg accepterer, at vi alle skal være her, uanset hvad vi tror på. Men det er ikke noget, der skal ændre på vores bærende værdier i samfundet: at vi har en fri presse og ret til at sige, hvad vi vil. Og når jeg hører om den bog, så tænker jeg, jeg er da ligeglad med hvad der står i den bog. Who cares. Lad dem skrive den bog, det er ligegyldigt, sagde Bødskov.

<p class="mrub">Uddannelse skal have et løft</p>

Begge kandidater kunne altså blive enige om, at uddannelse er et afgørende element i det danske samfund. De to var dog ikke helt enige om, hvordan uddannelse skal være.

- Konservative mener, at fagligheden skal tilbage. Navnlig folkeskolen ligger mig på sinde, og jeg mener, at eksamen er et godt princip, som der gerne må være flere af. Så kan vi sige, at vi forlanger det og det af jer, ellers kan I ikke rykke op, forklarede Mads Holger og tilføjede, at de basale fag som dansk og matematik f.eks. skal styrkes.

Morten Bødskov anerkendte, at der er - eller har været - problemer i den danske folkeskole, men at han er ovenud tilfreds med, at 95% af de unge i Danmark får en ungdomsuddannelse.

- Jeg mener, at den folkeskole vi har, grundlæggende er ganske god, og de problemer, der er, er Folkeskolereformen et svar på. Og så tror jeg, at det især er den overgang, hvor de unge vælger hvilken hylde, de skal havne på, hvor de skal have en hjælpende hånd, Morten Bødskov.

Mads Holger kunne dog ikke tilslutte sig Morten Bødskovs synspunkt om, at folkeskolen ensidigt skal gå efter at få så mange som muligt videre i en ungdomsuddannelse.

- Jeg går ikke ind for et elitært uddannelsessystem, men vi må erkende, at der er en uretfærdighed i samfundet. Man kan ikke blive professor i litteratur, hvis man ikke kan læse. Så uddannelser handler om andet end at få et diplom. Derfor skal vi kigge på kvaliteten af uddannelsen, sagde Mads Holger.

Engagere sig i fællesskabet

Uddannelse og kvaliteten af uddannelsen er dog ikke det eneste, de to kandidater mener er afgørende for, at Danmark bevæger sig et sted hen, hvor f.eks. terror ikke er en del af vores samfund.

- Jeg forstår godt, hvis det er svært at finde tid til at engagere sig i fællesskabet, men der er en stor værdi i at deltage i fællesskabsbærende institutioner. Vi skal være bevidste om, at vores fællesskab er baseret på, at man engagerer sig i det. Hvis man er ligeglad er det livsfarligt for vores velfærdssamfund. Sådan er det, og det er vi nødt til at forstå. Vi kan kun fastholde vores velfærdssamfund på den måde, forklarede Morten Bødskov.

Det fik imidlertid en lærer på VUC til at spørge de to debattører, om de hver især ville deltage i fællesskabet ved at sende deres børn i Folkeskolen frem for en privatskole.

- Hvis jeg havde to små purke ville jeg sende dem i Folkeskolen, men omvendt kan man ikke fortænke forældre i at ønske, at deres børn ikke skal være et socialt eksperiment i en lokal folkeskole. Og man må sige, at der er områder, hvor det ikke er lykkedes, og hvor lokalpolitikerne ikke har løfte opgaven. Det går begge veje, svarede Bødskov.

Samme lærer påpegede også overfor Mads Holger, at flere tests i skolen efter hans mening heller ikke er løsningen på en bedre folkeskole. Mads Holger fastholdt imidlertid, at han ønsker at hæve niveauet og at det blandt andet kan gøres igennem flere eksamener.

- De største oplevelser man får i livet er at få noget man har arbejdet for. Det er en narresut at få børn igennem skolen uden at stille krav til dem, sagde Mads Holger.