Død mand stadig ikke identificeret
Dan Jensen
Det er til morgen fortsat ikke lykkedes politiet endelig at identificere en person som i går formiddag blev fundet livløs i Gudenå ved Randers.
Fundet blev gjort klokken 10.25 tæt ved kano-og kajakklubben cirka 500 i vestlig retning, oplyser politiets vagtchef.
Området blev spærret af mens politiet undersøgte stedet med blandt andet hunde, og efter undersøgelsen kunne det konstateres at der ikke er noget mistænkeligt ved dødsfaldet.
Den omkomne er en cirka 50 årig mand, og politiet har en ide om hvem han er.